Forårstur til Sydfyn 25. – 28. april 2019.
MTB- og landevejstur i fantastisk cykellandskab.
www.visitfyn.dk: ”Vi kalder Fyn og Øhavet for Bike Island, fordi området med sine 1200 km skiltede cykelruter giver både store og små cyklister mulighed for at køre på opdagelse i et vidt forgrenet cykelterræn, som veksler mellem flade strækninger helt tæt på kysten, bakkede landeveje der bugter sig mellem marker, skove, idylliske landsbyer og købstæder. Har du mudder i årene, har Fyn et hav af mountainbikeruter med garanti for adrenalinkick.”
Derfor er der booket 15 dobbeltværelser på L. Langes Jernstøberi fra 1850, nu cykelvenligt Danhostel i centrum af Svendborg.
Pris for tre overnatninger på dobbeltværelse inkl. linned, morgenmad og aftensmenu kr. 1.575,- pr. person.
Transporten til Svendborg er for egen regning og kan ske på flere måder.
1. Fælles holdkørsel i to etaper: Fredensborg til Sorø ca. 97 km, herfra er der pause mens de tre følgebiler transporterer os med cykler til Nyborg, Herfra er der ca. 38 km til Svendborg.
Søndag den 28.hjemtur på samme måde.
 
Cykelhold til og fra Svendborg
Stig Myler , Birger Buchhave, Jan Pold, Peter Frøslev, Lasse Timmermann, Michael Olsen, Harry M og Hans Tapper
2. Man sørger selv for person- og cykeltransport til Svendborg.
 
 Landevejsudvalget og MTB-udvalget laver ruteforslag til alle dagene.
Pedalhilsner på vegne af Landevejsudvalget og MTB-udvalget.
Hans T Andersen